Hugos-nisse--jazz-kapel3 web
Hugo spiller julejazz igen
Lørdag 16. december kl. 11.30 - 13.30 i Foyeren

Der er successer – og så er der store successer… I den sidste kategori finder vi jazztrommeslageren Hugo Scheels julejazz fra julen 2016, der fyldte Farum Kulturhus – og samtlige gæster med høj julestemning.

Det var så godt professionelt, at man straks tænkte, at det måtte gentages. Og med ikke langt fra tanke til handling, blev lørdag den 16. december 2017 kl. 11.30 sat af til en gentagelse

Så sagen er, at Hugo Scheel har tilkaldt disse herlige, superdygtige, svenske jazz-venner igen og sat dem op til den forestående jul. Og de er på pletten for at spille julejazz i kulturhuset igen – for det var da længe siden, at de havde haft så bra en dag med jazzen.

Tårnhøj kvalitet
For os andre betyder det lovning på tårnhøj jazz-kvalitet og festlige øjeblikke – for der er jo tale om nogle gevaldige spøgefugle – og løjerne styres af Hugo Scheel selv bag trommerne.

De medvirkende jazzmusikere er – ud over Hugo Scheel på trommerne – Lars Nielsen på bas, Jack Andersson på trompet, Lasse Carlsson på klarinet, Claes Rydbeck på banjo og Hans Engelstam på basun.

Arrangør: Farum Kulturhus

Template for Joomla: from JoomlaShack.com