10-år jub 1
10-års Jubilæumsudstilling 
Furesø Keramik- og Kreativforening

Lørdag 25. august - 29. september
GangGalleriet
Fernisering kl. 12.15 
 
Det er kreativiteten, der driver værket, og når keramikforeningens medlemmer mødes i Kulturhusets værksteder
bliver de ideer, medlemmerne har gået og brygget på derhjemme, udfordret.
Man søger inspiration i materialernes udfordringer: Hvilket ler til hvilken krukke. Hvilken pensel til hvilken farve? Hvilken flamme til hvilket glas? Hvornår styrer man materialet, og hvornår styrer materialet, og hvad skete der undervejs osv.

I Furesø Keramik- og Kreative Forening arbejdes med keramik, glasperler, tegning, akvarel, akrylmaling og over
tid dukker også andre aktiviteter op, når medlemmerne mødes.
Foreningen fejrer denne sommer, at den har eksisteret i 10 år. Dermed har den i ligeså mange år levet op til
formålet om stor alsidighed - og netop de mange kreative elementer, som foreningen er skruet sammen af, præger 10 års-udstillingen.
Keramik omfatter drejeskivearbejder, rakubrændte krukker, glasurteknikker og oxyder og skulpturer.
Tegne- og maleafdelingen omfatter bl.a. akryl, mens det tredje element er glasperlefremstilling.

Arrangør: Furesø Keramik- og Kreativforening og Farum Kulturhus

How to Joomla - by Joomlashack.com