rundeformer web
Runde og Rene Former -
I maleri, keramik og papir
Birgit Brandt, Finn Dam Rasmussen og Rikke Heinecke

Lørdag d. 12. januar - 3. marts
Galleriet Fri entre
OBS. Fernisering kl. 12.45 
(på grund af koncert)

Birgit Brandt forbinder fortiden med nutiden og ser skønheden i forgængeligheden. Hun fascineres af farverne i de rustikke, eroderede flader og former, der favner den maskuline teknologi med det feminine udtryk. De runde former på gamle biler indbyder til et kærtegn. De smukke gamle bygninger fra antikkens metropoler indbyder til udforskning og gentænkning.

Finn Dam Rasmussen arbejder med skulpturel keramik. Formerne er rene, enkle og monumentale. Overfladerne består som regel af begitninger, der i mange lag spartles på genstanden, og som resulterer i en nuancerig og stoflig meget fascinerende overflade.

Rikke Heinecke arbejder fortrinsvis med klassisk maleri, men også med keramik og papir. Broen som forbindelsesled mellem to verdener er et af de motiver, hun for tiden arbejder med. Desuden udforskes papirets muligheder i relieffer og skulpturer.


Arrangør: Furesø Kunstforening

 

Template for Joomla at JoomlaShack.com