Skip to main content

KULTUR SKABER UDSYN

I udstillingen ’Blandt Grønlændere i Danmark’ kan du få udsyn til grønlændere og deres identitetsformation i ingenmandslandet mellem Danmark og Grønland.

’Blandt Grønlændere i Danmark’ er en rejseudstilling der har fokus på de to emner: identitet og migration. Udstillingen er bygget på mere end 20 timers interview med 11 grønlænder i Danmark, og handler blandt andet om emner som: identitet, ingenmandsland, modersmål, det at flytte til Danmark, ligheder og forskelle, traditioner og fordomme.

Klara-Sofie Rosing Birkblad, 56 år:

"Jeg var den dansker, som ikke var rigtig dansker og blev derfor ikke lukket ind i danske fællesskaber, men jeg havde heller ingen kontakt med det grønlandske, fordi jeg var ikke ”rigtig grønlænder” og ikke var født i Grønland. Jeg var i ingenmandsland, og på en eller anden måde føler jeg, at jeg har befundet mig i det ingenmandsland i det meste af mit liv."

Naja:

"Når jeg er i Danmark, så er jeg grønlænder, og når jeg er i Grønland, så er jeg dansker, og jeg bliver lige såret hver gang, for jeg er begge dele. Du kan ikke tage det ene ud eller det andet ud, jeg er vokset op i et hjem, hvor begge dele fyldte lige meget. Men da vi boede i Grønland, så var det jo det som fyldte allermest, fordi vi kun var på ferie i Danmark en gang om året, og da vi så flyttede til Danmark, jamen så var det jo det danske der fyldte, men vi kom aldrig på ferie til Grønland. Jeg identificerer mig jo som dansker i min grundkerne, fordi at det er sådan, jeg har udviklet mig som voksen."

Kvinde, 38 år:

"Det at være dansker og kvart grønlandsk, er som at lægge et forvirrende puslespil. Brikkerne passer ikke helt sammen, og der mangler en del brikker – særligt af de grønlandske. Udfordringen har været at skabe mig selv som en hel person med de brikker, jeg har fået stillet til rådighed.

Min mor er vokset op i Grønland og boede der, indtil hun var 17 år. Hun boede forskellige steder og flyttede meget rundt i hele Grønland. Min mor har været hele Grønland rundt, helt fra Kap Tobin/Uunarteq nær Scoresbysund/Ittoqqortoormiit og til Nuuk og Thule. Af samme grund er hun ikke så rodfæstet til et bestemt geografisk sted. Der er desværre ikke en hjemby, hvor vi har hele historien samlet. Hun fik at vide som hel lille, ”du må ikke tale grønlandsk, for du er dansker”, så det sprog, som hun naturligt ville kunne have lært igennem leg og igennem venner, fik hun forbud mod at tale. Det har været et stort tab for hende, og det er det stadig.

Min mor flyttede herned som 17-årig, og fik et job som stuepige på et hotel, og der mødte hun min far. Men hun har aldrig fortalt om den kulturelle omvæltning, eller om hvordan det pludselig er at gå fra at være ”dansker” i Grønland til at være ”grønlænder” i Danmark. Det har efterladt mig med en følelse af at være i gang med et puslespil, hvor adskillige brikker mangler.

Nogle af de manglende brikker til puslespillet har min moster kunnet give mig. Hun har blandt andet fortalt, at da deres mor fik tuberkulose, mens pigerne var ret små, kunne deres mor ikke længere passe alle børnene. Derfor blev min moster, som den ældste, sendt til Danmark for at blive passet af min oldemor, altså min morfars mor. Det skete uden min mosters samtykke og uden ret meget information om, hvad der ventede hende, og om hvor længe hun skulle bo i et fremmed land uden sin nærmeste familie. Det var en meget traumatisk oplevelse for hende og en stor omvæltning. Min moster blev sendt afsted med skibet til Danmark – en sejlads, der dengang kunne vare omkring fjorten dage. Men hun havde ikke sin far, mor eller anden familie med på rejsen. Der var dog nogle søde sygeplejersker, der tog sig af hende under rejsen. Hun havde det godt hos sin farmor, så den del af det var ikke traumatisk. Men det var ikke nemt at starte i den danske skole. Hun blev mobbet af sin matematiklærer, der for eksempel udstillede hende og kaldte hende for den ”lille sorte”, bare fordi hun så anderledes ud. Så der har været nogle triste historier. Hun kunne tale dansk, da hun flyttede herned, men hun så anderledes ud og tænkte anderledes. Det har hun givet mere udtryk for end min mor. Min mor har i højere grad kapslet de svære ting inde, og hun har kun fortalt i brudstykker".

 

Back to top