Skip to main content

TOBIAS ELOF & JONATHAN BREMER

Foyerkoncert
Lørdag, 20. feb. kl. 11:30 - 13:30
Gratis entré

“Et meditativt og organisk møde mellem 'ukulele og kontrabas og mellem nordisk roots og jazz” 

Tobias Elof begyndte sin musikalske rejse på Furesø Musikskole, hvor han igennem mange år var elev hos guitarlærer Per Pålsson. Imidlertid var 'ukulelen hans største passion - og Tobias forfulgte sin drøm og har i dag skabt sig en unik karriere på instrumentet.

Med mere end 20 års erfaring i at performe og komponere på ‘ukulelen, en bachelor i traditionel musik fra folkemusikkonservatoriet, 2 DMA Folk nomineringer og turnéer rundt i Europa og Asien er Tobias Elof’s musik en etableret del af folkemusikscenen. Med inspiration i sine nordiske rødder lægger Tobias' intime og organiske lyd op til fordybning. Ønsket er at skabe en opposition til den larmende verden og fordre lytteren til en rolig sindstilstand.

I Juni, 2017 udkom debutalbummet 'ukulele Meditation på pladeselskabet Raske Plader (læs anmeldelse HER). En plade der blev til over flere års samarbejde med musikere som Morten McCoy, Jonathan Bremer, vokalkvartetten Åkervinda samt lydteknikeren Jonas Nakel.

“Elofs debutalbum trækker på de Nordiske rødder. Det er komfortabelt, afslappende og flydende at lytte til. Det er naturmusik. Musik hvor du kan høre træerne gro, solen skinne og fuglene fløjte.” – Niels Overgård, Jazznyt.com

Med sig i Kulturhuset har Tobias Elof den anerkendte kontrabassist Jonathan Bremer, der har turnéret med bl.a. Niels Lan Doky og også er kendt som den ene halvdel af duoen Bremer/McCoy.

 

Arrangør:

Farum Kulturhus

Cookie information

Farum Kulturhus og anvender Cookies til at forbedre denne hjemmeside og personalisere indholdet. Information vi indsamler bliver sikkert opbevaret og ikke delt med andre. Vi bruger cookies til at levere en bedre service og optimere formidlingen af Kulturhusets tilbud.

Back to top