Skip to main content

MANGFOLDIGHED | FURESØ KUNSTFORENING

Lørdag den 15. maj - 29. juli
Galleriet
Gratis entré

Peter Eichens bygningsdele, frembragt af alskens materialer, skaber spændende og uforudsigelige billeder. Han fanger forfaldet, sprækkerne og rusten, som får selv det stolteste bygningsværk til med tiden at opløses og blive til natur igen.

Olav Johannisson kunstneriske bredde er enorm. Han arbejder i sten, ler, bronze og træ. Her udstiller han sine spændende jazzportrætter. I alle hans værker skal man kunne se penselstrøg, kædesavens snit eller redskabers masen rundt med leret.

Roar Helweg Clod-Svensson er kunstsmed og han arbejder med håndværket i mange facetter. Reparation af bevaringsværdigt smedejern samt nye låger og gitre af eget design. Her udstilles skulpturer.

Mette Juul Nielsen fordyber sig i ”legen med ler” i sin fritid. Hun laver helst brugsting og arbejder derfor i stentøj og porcelæn. Ting som har deres eget liv, og som man kan se er håndlavede. Fejl er velkomne – det er bare en ekstra charme.

Fra kl. 11.30 spiller Jazztetten fra scenen i Foyeren ved cafe Frk. Fryd

Arrangør:

Furesø Kunstforening

Cookie information

Farum Kulturhus og anvender Cookies til at forbedre denne hjemmeside og personalisere indholdet. Information vi indsamler bliver sikkert opbevaret og ikke delt med andre. Vi bruger cookies til at levere en bedre service og optimere formidlingen af Kulturhusets tilbud.

Back to top