Skip to main content

ALI & THE BARBERS

lørdag, 20. november 2021 kl. 11.30
I Anaïs Kulturcafé
Fri entré

På utallige opfordringer fra Kulturhusets publikummer, og efter lang søgen på nettet og i netværket, lykkedes det endelig! Vi fandt en barbershop kvartet. Det var egentlig ganske nærliggende – faktisk skulle vi bare have spurgt oppe i Furesø Musikskole og vupti.

Vokalkvartetten ”Ali & the Barbers” udøver den i Danmark nærmest okkulte sangstil ”Barbershop”, der som navnet antyder har rødder tilbage til Barbersalonerne i USA fra det tidlige 20. århundrede. Det var datidens refugie for mænd. Barbershop synges acapella, dvs. uden musikalsk ledsagelse. Sangerne i kvartetten er således kun bevæbnet med den såkaldte ”pitch pipe” til at angive starttonen på den enkelte sang. Forvent dog enkelte afstikkere til country, i et ellers rendyrket bud på Barbershop i sin urform.

Medlemmerne er: Vagn Jørgensen (lead), Hjalmar Magnusson (tenor), Svend Johansen (bas) og Philip Knudsen (bariton).

 

Arrangør:

Farum Kulturhus

Cookie information

Farum Kulturhus anvender Cookies til at forbedre denne hjemmeside og personalisere indholdet. Information vi indsamler bliver sikkert opbevaret og ikke delt med andre. Vi bruger cookies til at levere en bedre service og optimere formidlingen af Kulturhusets tilbud.

Back to top