Skip to main content

ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN

Foredrag & debat
Ons, 22. sep. kl. 19.00-21.00
Farum Bibliotek
Entré: kr 50,-
Billetter på furbib.dk

Den historiske roman ’Margrete 1’ handler om en kvindes usandsynlige vej til magten i 1300-tallets Danmark. Romanen baserer sig på historiske kilder og fortæller om Valdemar Atterdags datter, der som 10-årig bliver gift med en 23-årig nordmand. Da manden dør, bliver deres femårige søn indsat som konge, og Margrete selv som formynder.

Kvinder af Margretes stand havde traditionelt set ikke alverdens muligheder. Ægteskab, børnefødsler eller indtræden i en nonneorden. De skulle ikke have en mening om det storpolitiske spil og da slet ikke stræbe efter magten eller have visioner om at forene Norden.
Hør forfatteren fortælle om dette historiske og psykologiske drama om kvindeliv, magt og tro i 1300-tallet.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har siden debuten med digtsamlingen ’Vandring inden ophør’ skrevet flere komplekse romaner om kvinder, kærlighed, magt og tro. Især de historiske bind om ’Hildegard’, 2009-10 og ’Dronningen af Saba & Kong Salomon’, 2015, har sat sig i mange læserhjerter.

Arrangør:

Furesø Bibliotek

Cookie information

Farum Kulturhus anvender Cookies til at forbedre denne hjemmeside og personalisere indholdet. Information vi indsamler bliver sikkert opbevaret og ikke delt med andre. Vi bruger cookies til at levere en bedre service og optimere formidlingen af Kulturhusets tilbud.

Back to top