Skip to main content

FILM FOR BØRN I FARUM

Onsdag, 22. sep. kl. 9.30 - 11.00
Grafen
Gratis entré, men kræver tilmelding til fbb@furesoe
eller pr. telefon 72354606
Ole Seyler og Børnebiblioteket viser 2 filmforestillinger for børn i biografen i Farum Kulturhus. Den første vises kl. 9:30 og den næste kl. 10:15.

Vi viser 4 film med temaet dans:

  • Ballerina - Tre små piger danser ballet af glæde og lyst. En dag kommer de ind på teatret og får en hverdag med dans og sjov, men også med hårdt slid og ømme fødder. De tumler omkring i teatrets verden og laver sjov med folk, som de møder på deres vej. Men at danse ballet er også alvor, og en dag står de tre små piger på scenen, og tæppet går op. Der var ballerina én, ballerina to, ballerina tre, med silkeskørt og hårde sko.
  • Næsehornsdans - Det er rigtig sjovt at danse! Men skal man danse alene hele tiden, er det pludselig ikke så sjovt længere. Det lille næsehorn har brug for at finde på noget, så alle gerne vil danse med.
  • Prik og Plet danser disco - Det er nytår. Prik og Plet beslutter at holde discofest. De inviterer deres venner, bager kage og pynter op med discokugle og balloner. De prøver forskellige kostumer, inden de finder frem til det helt rigtige discotøj. De folder ørerne på en flot måde ovenpå hovedet. Men fordi ørerne er foldede, kan de ikke høre, da gæsterne banker på. Heldigvis lukker gæsterne sig selv ind, så der kan blive fest. Prik og Plet kan heller ikke høre musikken, så de skruer højere og højere op, indtil en nabo klager. Nu må Prik og Plet skynde sig at folde ørene ud igen.
  • Ztriwer - Zebraen Zøren er den sejeste danser på Savannen - en stribet John Travolta. Zøren trænger til en kølig dukkert. Men han blander ikke sort og hvidt i samme vask, så han lægger sine striber ved bredden, inden han hopper i søen. Da han kommer tilbage er striberne er væk. Stjålet! Hvordan kan han nu vende tilbage til flokken? Er han overhovedet en zebra, når han ikke har striber? Heldigvis får han hjælp fra en uventet kant. Per Vers lægger stemme til den musikalske fortælling.

Varighed ca. 30 minutter. Filmene er egnet fra 3 år.

Arrangør:

Furesø Bibliotek

Cookies

Læs om privatlivspolitik og cookies for dette website

Back to top