Skip to main content

VÆRLØSE FOLKEMUSIKANTER

Lørdag d. 25. sept. kl. 11.30 – 13.30
Foyerkoncert i KulturCaféen
Fri entré

Værløse Folkemusikanter spiller musik fra alverdens lande. Repertoiret omfatter flere hundrede numre fra Danmark og de øvrige nordiske lande hvor publikum kan lade sig medrive af mere eller mindre velkendte og fremmedartede rytmer. Orkestret har optrådt i Danmarks Radio og har deltaget i spillemandsstævner i Danmark og i Sverige. I 2006 modtog de Værløse Kommunes Kulturpris.

Det hele begyndte i 1978 som et aftenskolehold under Værløse Musikskoles voksenafdeling. Fra en beskeden begyndelse med en håndfuld spilleglade amatører har orkesteret, under kyndig ledelse af Rene Axelsen, udviklet sig til at omfatte omkring tyve rutinerede musikanter, fordelt på instrumenter som fløjte, violin, mandolin, klarinet, harmonika, guitar, banjo, cello og kontrabas.

Så kom frisk halm i træskoene og kig ned i Farum Kulturhus.

Arrangør:

Farum Kulturhus

Cookie information

Farum Kulturhus anvender Cookies til at forbedre denne hjemmeside og personalisere indholdet. Information vi indsamler bliver sikkert opbevaret og ikke delt med andre. Vi bruger cookies til at levere en bedre service og optimere formidlingen af Kulturhusets tilbud.

Back to top