Skip to main content
Bente Carstensen - bil i vand

Bente Carstensen - bil i vand

LYS OG BEVÆGELSE

NordArt
Lørdag 20. august – 25. september
Fernisering i GangGalleriet kl. 12.15
Gratis entré


NordArt er fire etablerede kunstnere: Annette Wolfsberg, Bente Carstensen, Lenie Tolstrup og Palle Lindegaard-Jørgensen, som er super sammenudstillede. De er alsidige i deres udtryk og til tider også humoristiske i deres arbejde, -hvis de selv skal sige det.

Og hvori ligger så den dybere mening, ved det engagerede arbejde med Lys og Bevægelse?

”Det er kontrasterne lys/mørke og stilstand/bevægelse som tænder mig, siger Annette, virkningen af silhuetter og det særlige fokus der kommer på noget som er belyst bagfra, – f.eks. i billederne med folk der arbejder”.

Vi er ikke ens og ønsker heller ikke at blive det, men ønsker at udnytte det frugtbare spændingsfelt, som findes i gruppen. De modsætninger, som vi er, kommer til udtryk i vores værker, der dækker et bredt udvalg af kunst inden for keramik, skulptur, maleri, foto og grafik.

”Jeg har øje for bevægelse og kommunikation, hvor jeg end befinder mig og gerne med et stænk humor” fortæller Lenie Tolstrup. ”Jeg ønsker at skildre de fantastiske og dramatiske eller kærlige bevægelser et menneske eller dyr kan udtrykke med sit kropssprog. Se blot de to elefanter og forestil jer, hvor glade de er for hinanden.”

Vi forenes i lysten til at skildre de kreative, legende lette og lyse, dimensioner af menneskelivet. Deri ligger nok den dybere mening med vores ønske om at vise en fælles udstilling med netop titlen ”Lys og Bevægelse”. Det er vores håb, at dette kommer til udtryk i de udstillede værker og vil vække nysgerrighed, glæde og interesse hos beskuerne. 

 

Arrangør:

Farum Kulturhus

Back to top