Skip to main content

LØRDAGSFILM FOR BØRN

Børnebiblioteket viser film i Grafen
Lør. 10. dec. kl. 10.30 - 11.30
Grafen
Gratis entré - Tilmelding til fbb@furesoe.dk eller på tlf. 72354606

Ole Seyler og Børnebiblioteket viser gratis film for børn og deres voksne i biografen i Farum Kulturhus.

Der vises både julefilm og andre dejlige og tankevækkende film, som kan give lyst en god snak bagefter.

  • Rita & Krokodille – jul Rita og Krokodille får besøg af Boris, der skal være med til at bage peberkager, men Krokodille vil meget gerne spise både dejen og de færdige kager.
  • Lili er vild med gaver Lili er vild med små gaver. Meget vild med store gaver. Der er både sløjfer og indpakningspapir, men allerbedst er papkassen når man har pakket op. En papkasse der både kan blive til skibe, kareter og luftballoner. Hvad den dyre gave angår, er den nok det mindst interessante.
  • Snemanden og snehunden En lille dreng får sit livs julegave, da den snemand og snehund, han har bygget i sin baghave, bliver vakt til live. Sammen tager de på eventyr i vinterlandskabet og når helt til snemandstræf på Nordpolen, hvor de endda møder Julemanden. Men kan magien vare ved til morgenstunden?
  • Pingvin Pingvintjeneren vil have, at pingvinfesten skal være perfekt. Men alt, hvad han gør, ender galt.
  • Store Ulv og Lille Ulv En stor ulv bor alene under et træ. Han er godt tilfreds med sit liv og sine rutiner. Men en dag dukker en lille ulv op og forstyrrer det hele. Den lille ulv laver papirflyvere af avisen, spiller høj musik og ødelægger den store ulvs nattesøvn med sin snorken. Den store ulv ser frem til, at den lille ulv tager afsted, så han igen kan blive alene. Det udvikler sig dog anderledes, end den store ulv er forberedt på. Filmen er en poetisk fortælling om, hvordan man kan længes efter at være alene, når man er sammen med andre – og samtidig kan man savne en ven, når man er alene.
  • Helt i skoven Et dødt træ går viralt og tiltrækker dyreliv, en naturelsker og en skare af onlinetilhængere. Filmen undersøger vores forbindelse til naturen i en tidsalder med sociale medier, skærme og selfies.

Samlet varighed ca. 1 time, men I må gerne liste ud før. Filmene er egent fra 3 år. Der er ingen tilmelding. Der er pladser efter først til mølle princippet.

Arrangør:

Furesø Bibliotek

Back to top