Skip to main content

DE GRØNLANDSKE STEN

Smykkeudstilling af Arne Kølbæk-Pedersen
Lørdag den 4. marts – 16. april
Galleriet, fernisering kl. 12.15
Gratis entré


Udstillingen viser kopier af smykkegaverne Arne Kølbæk-Pedersen fremstillede af grønlandske smykkesten til Dronning Margrethe og Prins Henrik, i anledning af Hjemmestyrets 10-års jubilæum. Smykkerne er af Nuummit. En sten, der år forinden blev fundet i fjordkomplekset ved Grønlands hovedstad, Nuummit betyder nemlig ”fra Nuuk”.

Udstillingen viser flere grønlandske smykkesten bl.a. Grønlandit og månesten. Grønlandit er det ældst kendte smykkestensmateriale, idet stenen er aldersbestemt til 3,8 mia. år og er skabt af erosionsprodukter fra de første bjergkæder. Udstillingen her er et udtryk for Kølbæks passion for guldsmedefaget og hans senere interesse for keramik, akvarelmaling og tegning.

Arrangør:

Farum Kulturhus

Back to top