Skip to main content

Netop nu søger Farum Kulturhus nye folk til frivilligteamet.

Så bliv frivillig, kom og vær med!

Som frivillig i Farum Kulturhus får du nemlig mulighed for, at være med til selv at skabe og afvikle arrangementer. Det kan være alt fra forestillinger og koncerter til aktiviteter for børnefamilier og udstillinger.

Frivillighed er en del af husets DNA og her går de frivillige til hånde med en lang række praktiske opgaver, som eksempelvis billetsalg- og tjek.

De frivillige hjælper også med til at sikre et flot og præsentabelt hus. Vi har nemlig frivillige, der hjælper med at passe den japanske have, fodre fuglene og omdeler det halvårlige katalog til adresser i hele Furesø.

Og vi har altid plads til flere frivillige i Kulturhuset, så kom og få et ekstra tilskud energi, eller få afløb for dit overskud - kom og få nye idéer i fællesskab med andre!

 

Måske har du en særlig interesse, som du har lyst til at dele med andre? Måske er der en sag, du virkelig brænder for? Eller måske lader du op, ved at skabe noget nyt sammen med andre?

Så kom og vær med, til at opfinde nye tiltag og sætte netop dit fingeraftryk på Farum Kulturhus.

 

Du kan både være frivillig som enkeltperson, eller i en af husets mange foreninger. Du skal dog være over 18 år, være frisk på teamwork, og løfte en bred vifte af opgaver uden at få løn. Til gengæld kan du være med til, at påvirke dit lokale kulturhus og være en del af vores helt særligt fællesskab.

 

Så send os en mail på farumkulturhus@furesoe.dk, fortæl os lidt om dig selv og bliv en del af Farum Kulturhus frivilligteam.

 

 

Cookies

Læs om privatlivspolitik og cookies for dette website

Back to top