Skip to main content
Big Dipper Band

Big Dipper Band

Big Dipper Band

40 års Jubilæumskoncert
Lørdag d. 2. november kl. 11:30 – 13:30
Foyerkoncert på caféscenen
Fri entré

Under kyndig ledelse af den legendariske Ole Kock Hansen, er vi stolte over at kunne præsentere Big Dipper Band; Et 18 mands big band efter bedste amerikansk forbillede. Bandet startede ellers som den mere beskedne ”Bjarnes Allmost Bigband”, BABB, men fik dog hurtigt sin nuværende form og status

Trods det at Big Dipper Band er et amatørorkester er det ikke desto mindre besat med kvalificerede instrumentalister, alle med mange års erfaring, der kombineret med et højt engagement afspejler sig i en stabil besætning. De rutinerede musikere er typisk aktive i adskillige andre sammenhænge, f.eks. mindre jazzgrupper, andre bigbands, harmoniorkestre og klassiske ensembler. Orkestret tilstræber derfor en balance mellem ensemblespil og solistiske indslag, som netop bigband-jazz-traditionen rummer.  Bandet er uden aldersgrænse, og giver plads til et løbende generationsskifte.

Bandets forsanger Niels Bull, har åbentlyst ”de store”: Frank Sinatra, Sammy Davis, Jr., Tony Bennett, m.fl. som forbilleder, men han er også inspireret af nyere sangere i crooner-traditionen som Harry Conninck, Jr., Curtis Stigers, Michael Bublé og Robbie Williams.

 Repertoiret spænder fra velkendte big band klassikere af arrangører som fx. Thad Jones, Quincy Jones, Sammy Nestico, Lennie Niehaus, Bill Holman og Oliver Nelson til danske indslag af fx Niels Jørgen Steen, Peter Jensen og - ikke mindst - Ole Kock Hansen.

Big Dipper Band glæder sig til at levere et brag af en jubilæumskoncert så kom i god tid, der bliver kamp om pladserne den dag

 

Arrangør:

Farum Kulturhus

Back to top