Oplev - igen i år - den dejligste dag med garn og grin i timevis.
Her er mulighed for at møde broderisten, Trine Runge, for her at lære at både bande og brodere.
Vi har tonsvis af workshop, man kan tilmelde sig, og et stort udvalg af boder med garn, tilbehør og byttebørs.
Se alle vores workshops her:
Bliv klogere på strik og teknikker
Strikkefestivalen byder velkommen til alle garnentusiaster, og giver dig mulighed for at deltage i interessante workshops, hvor der er rig mulighed for at blive klogere på alverdens teknikker.
Du kan lære at strikke mønsterstrik i flere farver, skabe dit eget design eller indfarve dit eget garn.
Og i år har vi bl.a. inviteret Kampp Design til at vise os den tunesiske hæklemetode (workshop)
Vi har workshops, hvor du kan du lære at strikke multipatent og det nye ”assigned pooling”, der er en ny teknik med amerikansk ophav.
Du kan finde smukt garn, finurlige knapper og andet skønt tilbehør fra både Uld la la, Nørkleriet og Fru. Krogh. Eller kom med dine garnrester og byt dem til nyt garn hos genbrugsbutikken ReCrafts. Reglerne er enkle - “du må tage lige så mange gram, som du lægger på bytte-bordet” - så kom med dine rester og byt dem til nye og giv dine garnrester et nyt liv.
Ved boderne kan du blive inspireret og gøre de nødvendige indkøb til fremtidige projekter.
Caféen kan friste med dejlig kaffe og kage samt brunch, når sulten melder sin ankomst.
Arrangør:
Farum Kulturhus